Whistleblower

Med vedtagelsen af whistleblower-direktivet i EU bliver en whistleblowerordning obligatorisk for alle danske virksomheder med mere end 50 ansatte. Det samme gælder kommuner med flere end 10.000 borgere.

Begrebet whistleblower har fyldt ganske meget i medierne de senere år. Vi kender allesammen Howard Wilkinson, der afslørede oplysninger om alvorlige brud på reglerne om hvidvask i Danske Bank. Eller Edward Snowden, der lækkede oplysninger om amerikanske efterretnings-programmer og verdensomspændende masseovervågning til The Guardian. Eller historien om den kinesiske læge Li Wenliang, der 30. december 2019 advarede kollegaer om tidlige COVID-19 tilfælde. Tre dage senere tvang kinesisk politi ham til at underskrive en erklæring om ”ulovlig adfærd”. Han døde selv af sygdommen den 7. februar 2020, 33 år gammel.

Mange har et lidt ambivalent forhold til begrebet. Måske fordi whistleblower ofte befinder sig i en ”juridisk eller moralsk gråzone” mellem fortrolighed og loyalitet på den ene side og ansvar i henhold til ytringsfrihed og samfundsinteresse på den anden side. I virkeligheden er whistleblower en betegnelse, der med rette kan tilskrives virksomhedens mest loyale og betroede medarbejdere. Og med de rette foranstaltninger, kan denne agere samvittighedsfuldt og beskytte såvel virksomhedens renommé som den fremtidige indtjening.

Erfaringer har vist igen og igen, at en whistleblower har slået alarm, før tingene er kørt helt af sporet. Hvis man som organisation sidder sådanne advarsler overhørig kan det have alvorlige konsekvenser. Enhver ansvarsfuld ledelse må derfor sørge for, at etablere en whistleblowerordning og fremelskes en kultur, der påskønner indberetninger fra medarbejdere, leverandører og andre interessenter.

Hvad er en whistleblowerordning?

En whistleblowerordning fordrer en kombination af politikker og retningslinjer koblet med en whistleblowerportal. Dette skal sikre de bedste muligheder for at opdage fejl, problematiske arbejdsgange, tvivlsom adfærd eller direkte kriminel handling – før det er for sent.

I bedste fald er en whistleblowerordning en proaktiv foranstaltning, der for omverdenen vidner om en pålidelig og ansvarsfuldt ledet virksomhed, som tør kigge sig selv i kortene. Internt giver en whistleblowerordning medarbejderne vished for, at deres individuelle eller kollektive bekymringer tages alvorligt og værdsættes.

Det kan måske synes som en relativ enkel foranstaltning, men når dagen rammer, er det en fordel om ikke nødvendigt, at ordningen omfatter en ombudsmand-funktion, for at sikre en forsvarlig håndtering af whistleblowers identitet og interesser.

Hvorfor er en whistleblowerordning vigtig?

Rettidig omhu kan være den afgørende forskel mellem kulsejlet indtjening eller omdømme og en effektiv kurskorrektion. En whistleblowerordning stiller en anonymiseret reaktionsmulighed til rådighed for virksomhedens medarbejdere, leverandører og/eller andre interessenter, der således kan hjælpe til at opdage og indberette fejl, tvivlsom adfærd, svigt og/eller ulovlige handlinger i virksomheden eller i relation til denne. Det kan fx være mistanke eller bekræftet mistanke om korruption, bedrageri, bestikkelse, hvidvask, bevidst fejlfakturering, problematisk arbejdsmiljø eller lovovertrædelser i forbindelse med persondata håndtering, skat, miljø osv. For offentlige instanser kan det desuden omfatte forhold som tilsigtet vildledning af borgere, omsorgssvigt, socialt bedrageri mv.

En whistleblowerordning kan således hjælpe til at beskytte organisationens omdømme, forebygge potentielle konflikter og styrke dens evne til at opdage fejl, tvivlsom adfærd, ulovligheder og konflikter og udvise rettidig omhu i korrigerende handling.

“It is time for everyone, from citizens to heads of government to business leaders, to recognize the importance of whistleblowers for the good of society, and make sure they are protected. This often means a change in the law, but also in the culture of governments, businesses and all organizations.”
Delia Ferreira Rubio
Chair, Transparency International

Skal vores virksomhed have en whistleblowerordning?

For en række virksomheder, multi-nationale selskaber og offentlige myndigheder er svaret ja. For visse industrier er det allerede et lovkrav i dag. Det gælder fx tilsynspligtige finansielle virksomheder med mere end 5 ansatte, og det vil være tilfældet for mange flere i år.

EUs Whistleblowerdirektiv, som implementeres på tværs af alle EU-lande i december 2021 betyder, at virksomheder med 50 ansatte eller derover, samt kommuner med mere end 10.000 borgere har pligt til at tilbyde deres medarbejdere, borgere og andre interessenter en sikker og anonym kanal for whistleblowing.

Tilbage står spørgsmålet om hvilken whistleblowerordning man bør vælge. Et forsigtigt bud kunne være en af markedets stærkeste og mest konkurrencedygtige – LES Whistleblowerordning.