TalentPiper
Med TalentPiper fra TS får rekrutteringsbranchen endelig en løsning udviklet med netop deres behov for øje. Løsningen binder hele forretningsmodellen sammen ved at skabe naturligt link mellem; kunde, projekt, kandidatur, kandidat og økonomi.
CRM, Rekruttering og CV-bank i én samlet løsning
TalentPiper adskiller sig fra konkurrerende løsninger ved at være udviklet med særligt fokus på rekrutterings-virksomheder. Applikationen er udviklet i samarbejde med Rekrutteringsfirmaer, som gennem årene har anvendt flere forskellige konkurrerende løsninger, men uden at opnå fuldt udbytte. Det skyldes dels at mange systemer er udviklet specifikt til HR-afdelinger og dermed ikke skaber den nødvendige sammenhæng på tværs af forretningen, som med rette kan forventes af moderne rekrutteringssoftware.
TalentPiper – Moderne rekrutteringssoftware
Centrale funktioner
Applikationen binder hele forretningsmodellen sammen, idet den kombinerer følgende centrale dimensioner, som er nødvendige for effektivt at styre processerne omkring; salg, search og rekruttering, kandidat-håndtering, økonomi og nøgletal:
- Kandidatbase (CV Bank)
- Rekrutteringsprocessen
- CRM (Customer Relations Management)
- Annonce oprettelse og publicering
- Faktureringsgrundlag
TalentPiper CV Bank
TalentPiper’s kandidatbank er kendetegnet ved en robust og skalerbar database struktur, som kan tilpasses den enkelte virksomhed. Ved at introducere kandidatur som bindeled mellem rekrutteringsprojekter (stillinger) og kandidater opnås et meget bedre match med den virkelighed, der gør sig gældende i branchen.
En af de helt centrale fordele i TalentPiper, er den avancerede fritekstsøgning. Ved hjælp af en intelligent transskriptions-motor (OCR) og rettighedsstyring, producerer TalentPiper ”Google-lignende” søgeresultater ud fra oplysninger registreret på kandidaten og i dokumenter tilknyttet denne. TalentPiper hjælper jer således med at tvinge reel værdi ud af kandidatbasen.
TalentPiper – Moderne rekrutteringssoftware
Rekrutteringsprocessen
I TalentPiper er omdrejningspunktet kunden og rekrutteringsprojekter vil som udgangspunkt altid være knyttet til en kunde. Når du opretter et nyt projekt, på en kunde, udfyldes relevante detaljer omkring projektet og processen kan begynde. Afhængigt af hvordan man som rekrutteringsvirksomhed er organiseret kan man vælge at arbejde i teams på de enkelte projekter, således at alle involverede kan agere på projektet i forhold til oprettelse af annoncer, screening, samtaler, evaluering af kandidater osv. Et projekt er dog altid tilknyttet en ansvarlig konsulent.
CRM med mulighed for specialtilpasning
TalentPiper CRM er stedet hvor du opretter og vedligeholder kunderelationer, håndterer og automatiserer salgsprocessen og løbende kan følge med i hvordan virksomheden performer i forhold til målsætningen, som helhed eller fordelt på konsulenter. Som standard arbejdes der med en simpel lifecycle-model: Lead > Kunde > Ex kunde. Denne kan justeres efter behov, så systemet afspejler virksomhedens ”fysiske” salgsproces.
Alle de nødvendige funktioner til overholdelse af GDPR
Opbevaring af samtykke
Indhent og opbevar digitalt samtykke på kandidater, der til en hver tid kan trækkes tilbage. Giv kandidater adgang til egne data. Det styrker datakvalitet og letter
vedligehold at leve op til reglerne.
Automatiske sletterutiner
Opbevar kun data på personer, som har givet samtykke hertil og kun så længe at samtykket består. Automatiske sletterutiner sørger for løbende housecleaning . Så har I den hovedpine mindre.
Hosting og backup i EU
Alle data og backups opbevares krypteret i redundant miljø indenfor EU. Vi hoster kun i datacentre, som lever op til alle moderne sikkerhedsstandarder og databeskyttelseskrav.
Hjælp dine kunder med at tiltrække de største talenter
Få en gratis demo og se hvordan TalentPiper kan hjælpe din organisation med at opbygge stærke kunderelationer, organisere og automatisere rekrutteringsprocessen, tiltrække og engagere de bedste talenter og levere en endnu bedre service til jeres kunder.